Vejledning

På Lunderskov Efterskole får du naturligvis en god studievejledning. Vejledningen af eleverne er igang og i bgyndelsen af november måned, vil du her kunne finde oplysninger det videre forløb og om den elektroniske tilmelding.


Vejledere


Vejleder Mette Bjerre er ansvarlig for 9.a og 9.c.

E-mail: vejleder1@lunderskov-efterskole.dk


Vejleder Dorte Schøler Kjær er ansvarlig for 9.b og 10. klasse.

E-mail: vejleder@lunderskov-efterskole.dk


Vi har ingen fast kontortid men kan kontaktes på e-mail eller på skolens telefon.


 

mort

 
 

Uddannelsesvejledning på Lunderskov Efterskole 2011-12. Information til forældre og elever.

 
 

Årsplan

 

August-oktober
Samtaler med alle 10. klasses elever angående brobygning i uge 44. Brobygningen foregår på ungdomsuddannelser i Kolding og Fredericia, og eleverne bor på skolen under forløbet.

November
Undervisning i 9. klasse med introduktion til de virtuelle vejledningsmuligheder.

Brobygning i 10. klasse. Forberedelse til og evaluering heraf. Starte uddannelsesplan for alle 10. klasses elever.

Fra november
Samtaler (gruppevis eller enkeltvis) med alle elever.
Starte uddannelsesplan på www.minuddannelse.net med alle elever.

Fra januar
Information til forældrene/eleverne om optagelsesprocedure til ungdomsuddannelserne, Åbent hus på ungdomsuddannelserne, uddannelsesmesser mm.

Anden samtale med alle elever. Udgangspunktet er 1. samtale og uddannelsesplanen. Herefter endelig udarbejdelse af uddannelsesplan for alle elever og udfyldelse af ansøgning til ungdomsuddannelse eller 10. skoleår på www.optagelse.dk i samarbejde med forældrene.

16.-21. januar
Obligatorisk Selvvalgt Opgave i 10. klasse. Denne opgave skal tage udgangspunkt i elevens brobygningsforløb og uddannelsesplan.

Onsdag den 8. februar
Alle elever tager til uddannelsesmesse i Odense.

Torsdag den 1. marts
Den udfyldte ansøgning på www.optagelse.dk skal være underskrevet af forældre digitalt eller i papirkopi afleveret til vejlederen.
 
5. marts
Vejlederen videresender uddannelsesplaner for ikke-uddannelsesparate elever til elevens UU-vejleder i hjemkommunen. (NB! Se nedenfor)

15. marts     
Vejlederen videresender uddannelsesplaner for uddannelsesparate elever til uddannelsesinstitutionerne.

Fra april
Opsamling og samtaler angående eventuelle ændringer af uddannelsesplaner.

 

 

Uddannelsesparathed

Uddannelsesparathed er et nyt begreb i lovgivningen. En elev i 9. eller 10. klasse er uddannelsesparat, når eleven har de faglige, personlige og sociale kompetencer, der skal til for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.


Elevens uddannelsesparathed skal vurderes (…) af den ansvarlige skole, og vurderingen skal begrundes. Det skal ske samtidig med, at man udarbejder uddannelsesplanen i 9. eller 10. klasse.

                            Citat fra Undervisningsministeriets brochure
                            ”Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse - hvordan?”

 

 

Virtuel vejledning

www.minuddannelse.net

Med elevens eget log-in arbejdes her bl.a. på uddannelsesplanen.



Www.e-vejledning.dk

Her kan man henvende sig via telefon, sms, chat eller e-mail til én af 36 vejledere, der sidder parat med svar. Lange åbningstider – også i weekenden.



www.ug.net

Masser af information om uddannelses- og erhvervsmulighederne.



www.optagelse.dk

Ansøgningsskema til næste skoleår. Åbner i januar.



www.praktikpladsen.dk

Her kan man bl.a. se hvilke praktikpladser, der er i ens uddannelsesområde og på éns hjemegn.



http://www.linksbuketten.dk/UUkort.htm

Her kan man finde sit hjemlige UU-center og dets hjemmeside, hvor man ofte kan finde masser af lokale informationer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Lunderskov Efterskole - Skolevej 19 - 6640 Lunderskov - Telefon 7558 6211 - Email: post@lunderskov-efterskole.dk