UDDANNELSESSPLAN
OG
TILMELDING TIL 10. KLASSE,
UNGDOMSUDDANNELSE ELLER ANDET
UDDANNELSESPLAN
Alle elever skal udfylde en uddannelsesplan i samarbejde med deres forældre. Det sker elektronisk på www.minuddannelse.net med elevens UNI-login.
Når du logger dig ind og begynder at skrive, vil programmet automatisk stille de relevante spørgsmål, der hører til 9. eller 10. klasse.
Uddannelsesplanen skal være færdig inden den 1. februar. I særlige tilfælde kan vi aftale andet. Herefter overfører vi vejledere den til www.optagelse.dk.
TILMELDING TIL NÆSTE ÅR.
Ansøgningsskemaet udfyldes ligeledes af eleven i samarbejde med forældrene og evt. vejlederen. Det sker elektronisk på www.optagelse.dk med elevens UNI-login.
Skolen vurderer, om du er uddannelsesparat til den valgte uddannelse. Dette sker i løbet af januar.
Skemaet skal underskrives af eleven og forældrene. Det kan ske med NemId eller digital signatur. Har man ikke det, udskrives tilmeldingen og underskrives i hånden. Ansøgningen skal afleveres til skolen senest den 1. marts.
Herefter underskriver vejlederen, og skolen sender tilmeldingsskema med uddannelsesplan til den søgte uddannelse.
BESKED OM OPTAGELSE sendes direkte til hjemmet senest 1. juni.