|
På Lunderskov Efterskole er 10. klasse en målrettet forberedelse til din ungdomsuddannelse. Derfor skal du ikke se på 10. klasse som noget, der afslutter folkeskolen, men som begyndelsen på din videre uddannelse.
Der er to 10. klasser !
Du kan vælge mellem:
10. Menneske og 10. Teknik
|
|
Vi tænker vores 10. klasse som en rundkørsel. Fra rundkørslen er der mulighed for at få adgang til forskellige ungdomsuddannelser. Du vælger ikke nogen muligheder fra på forhånd, men hvis du kan vælge mellem ”noget med mennesker” og ”noget med teknik”, så kan vi gøre det lettere for dig at vælge uddannelse. I løbet af skoleåret kører du rundt i rundkørslen og udforsker dine muligheder og dig selv. Når du når til februar, er du klar til at vælge, og til juni, når skoleåret slutter, er du godt forberedt til din kommende uddannelse.
|
|
Undervisningen i de projektbaserede 10. klasser består af 5 dele:
- Kurser
- Værkstedstimer
- Projekter
- Studievejledning
- Brobygning
Herudover deltager 10. klasse-eleverne i samlinger, fortælletimer, sangtimer, idræt og periodefag.
|
|
|
|
Hvorfor Projektbaseret?
Uanset hvad du skal lave i fremtiden, vil du få stor glæde af at kunne arbejde projekt-orienteret. At arbejde projektorienteret vil sige, at man deler sine opgaver op i større og mindre projekter med klare afgrænsninger og mål. I projekter arbejder man ofte sammen med andre, og derfor er evnen til samarbejde utrolig vigtig. I løbet af projektet skal du kunne kombinere din egen indsats med arbejdet i projektgruppen og bidrage til den samlede løsning. Evnen til at gøre dette kvalificeret, regnes idag for én af de vigtigste evner, når du skal søge nyt job eller ny uddannelse.
|